Kære Line,
For anden gang idag, har jeg oplevet, at en fremmed ældre mand sætter sig ved siden af mig i bussen og spreder benene, så hans ene ben gnider sig op af mit-og dette selvom jeg rykker mine ben så langt ind mod inderkanten, at det ikke er muligt, med mindre manden har HELT spredte ben!! For helvede altså! Og ja, jeg er måske lidt berøringsangst, men synes det er vildt grænseoverskridende og provokerende, at manden bliver ved, selvom jeg rykker mig og flytter benene så langt væk som overhovedet muligt. Synes faktisk ikke jeg er så svær at aflæse.... Og det er ikke engang så deres ben bare rører ved mine, nej, de gnider dem rytmisk op af benet på mig! Ad! Idag fattede manden dog beskeden rimelig hurtigt og flyttede sig væk fra sædet, nærmest med det samme, da jeg arrigt og hastigt fjernede mine ben - men sidst jeg oplevede det, rykkede manden sit ben med- og jeg blev nødt til at fortælle ham meget hårdt, at han skulle holde op! Arrrg... what to do man?
Det minder mig om når jeg møder ældre damer(og ja dette foregår også ofte i busser...)der bare ævler og ævler som om man er deres barnebarn. Ikke at det er grænseoverskridende på samme måde, men det er bare ikke altid man har lyst eller overskud til at tale med gamle damer om deres ungdom, deres problemer med at finde vej eller om hvorvidt persillesovsen i "klubben" er bedre end andre steder.... Som min lækre lærer engang sagde, da jeg fulgtes fra skolen, med ham, én fra min klasse og så en gammel dame jeg havde fået på slæb: "Hun var jo ikke bare gammel, hun var jo gået i stykker?!" Og ja, jeg synes det var et sjovt udtryk... Og ja, han var nu også lækker ham der - og muligvis også derfor jeg grinede lidt ekstra af den sætning...
Men min konklusion må være: lad 5a busserne være - med mindre du er fuld af overskud, har lyst til at få grænseoverskridende fremmed mænd på krogen eller bare gerne vil have influenza...ja jeg ved godt hvad jeg foretrækker!
Kh Lone(der har fået sig en ny hobby...bloggen! :))
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Puha, det lyder ikke rart! Har heldigvis aldrig prøvet noget lignende i københavnske busser, men oplevede engang noget i samme stil i en bus i Spanien. En gammel mand satte sig MEGET tæt op ad mig og begyndte at spørge om jeg havde en kæreste og andre ting, som jeg vist har fortrængt. Jeg blev ret bange og sørgede for at stå af et andet stop end ham. Jeg var ret nervøs for om han skulle følge efter mig, fordi jeg vidste, min daværende kæreste ikke var kommet hjem endnu...puha...
SvarSletMen respekt til dig for at du siger fra! Det burde jeg også have gjort! Men jeg var simpelthen bange for ham...
De snakkende damer har jeg mødt et par gange. Sidste gang var ved middagstid på vej hjem fra en bytur, hvor jeg med min sprutånde og gamle make up mest af alt havde lyst til at gemme mig langt væk...
Men de er jo sikkert bare ensomme (ligesom ham den gamle mand i badet måske var???)
Jeg har faktisk aldrig mødt de snakkende bus-damer i andre byer. Er det mon et storbysfænomen?
Jeg synes de gamle snakkende damer springer frem fra hver en busk, eller busstoppested når jeg nærmer mig... Jeg kan huske lige da jeg havde fået lavet ringen i læben, troede jeg det ville skræmme de fleste væk, men næh...møder ligeså mange damer der forsøger at få en samtale igang. Og ja, de er da helt sikkert bare ensomme, nu får jeg det helt dårligt over at jeg synes det kan være belastende.
SvarSletNu popper endnu en association op-da Morten boede i Odense og jeg besøgte ham tit og ofte, så stødte jeg tit og ofte på Søren i bussen. En mand omkring de 40, der nok var en anelse tilbage. Men han sagde engang til mig, at for at han kunne huske hvad jeg hed, skulle jeg pruste som en hest... Og ja, manden kunne huske mit navn næste gang han så mig..og bad mig så igen om at pruste som en hest. Ja, mange mærkelige mennesker møder man på sin vej.
Busdamerne har jeg også mødt i Middelfart. Jeg siger dig turen fra /Skrillinge/Kauslunde og ind til byen godt kunne være lang...Især fordi den udgave jeg oftest mødte i Middelfart var den brokkende/appellerende-til-mig-snakkende dame....puha. Det er nærmest de mest trælse.
Kan godt huske episdoden fra Spanien og der havde jeg også bare holdt mund, for jeg ville også have været bange for ham. Jeg var ikke bange for ham i 5a'eren, jeg tror bare han var mega kontaktsøgende på den uheldige måde-ikke farlig.
Når jeg tænker nærmere over det, er der nok en meget naturlig grund til, at jeg kun er stødt på bus-damerne i København...jeg tager stort set aldrig bussen andre steder...
SvarSletDer er et eller andet, der ringer med ham Søren..jeg tror måske, jeg har et par tidligere studiekammerater, der også har haft glæden af ham..
Og ja, jeg har også mødt en brokkedame i bussen, der var meget forfærdet over at buschaufføren kørte, før hun havde sat sig ned..