Date+ Line = anekdotemonster!!

Kære Lone,

Jeg duer simpelthen ikke til alt, der bare lugter af date. Selvom det bare er en kop kaffe eller en gåtur, så går jeg helt i baglås og begynder at fortælle de mest underlige eller ligegyldige ting om mig selv for at holde samtalen i gang og undgå den frygtede tavshed. Og så har jeg gerne svært ved at formulere sætninger og kan ikke finde ud af, hvilken stilling, jeg skal sidde i og hvor jeg skal kigge hen...
Det plejer jo ellers ikke at være noget problem for mig at tale med folk. Går det helt galt, tager jeg bare journalisthatten på og spørger folk ud om deres liv. Men lige så snart jeg skal mødes på tomandshånd med en fyr, jeg ikke kender så godt og som jeg synes er meget sød, går det helt galt.
Det skete så sent som i dag. På halvanden time lykkedes det mig både at fortælle anekdoten om min søsters kæreste der fornærmede mig på det groveste den første gang, jeg mødte ham, om vores weekend-eskapade hvor vi tog et billede af en fyrs tykke tegnebog, om min formodning om at jeg engang ender som freak med hele huset fuldt af globusser...og sikkert meget andet, jeg ikke kan huske..
Jeg fatter ikke hvordan Carrie Bradshaw kan gå på flere dates i hvert afsnit af Sex & The City. Jeg lærer det ALDRIG!

Nogle fornærmer folk, når de er nervøse...jeg sidder så og laver grin med sig selv og viser alle de sider, man ellers plejer at skjule, før man kender folk lidt bedre....ved snart ikke helt, hvad der er bedst. Er det ikke det, der gør, at folk undgår os, når vi er i byen???

Pinlige hilsner,

Line

Den store sneglemassakre

Hej Lone,

Så er jeg tilbage fra ferie og klar til nye overspringshandlinger, så her får du en lille ulækker anekdote.
I dag da jeg var ude på rulleskøjter på min sædvanlige sti, lå der simpelthen så mange udsplattede snegle på vejen. Enkelte steder lå der også tudser der manglede diverse lemmer. Det var så ulækkert og der var så mange snegle at jeg kom til at tænke på en massakre. Især et sted var det helt galt- stien var helt slimet af udsplattede skovsnegle og det var nærmest umuligt at komme forbi uden at køre i dem...adr!
Men hvorfor var det så slemt lige akkurat der? Boede der en sneglekoloni der havde forsøgt at krydse stien på én gang, mens et cykelhold var kørt forbi??
Svaret fik jeg, da jeg kørte tilbage. Og Lone, der var virkelig tale om en massakre!
En dame gik rundt og puttede salt på alle de snegle, hun kunne finde på stien uden for hendes domicil. Adr, det var klamt og lidt ondt! kunne nærmest høre sneglene skrige, mens de blev ætset af saltet!
Hvorfor gør man det?? så folk der passerer kan glide i en kæmpe skovsneglegravplads??
Det kan selvfølgelig være at det var dræbersnegle...jeg kan personligt ikke se forskel...men alligevel...

Knus,

Line