tirsdag den 11. august 2009

Den store sneglemassakre

Hej Lone,

Så er jeg tilbage fra ferie og klar til nye overspringshandlinger, så her får du en lille ulækker anekdote.
I dag da jeg var ude på rulleskøjter på min sædvanlige sti, lå der simpelthen så mange udsplattede snegle på vejen. Enkelte steder lå der også tudser der manglede diverse lemmer. Det var så ulækkert og der var så mange snegle at jeg kom til at tænke på en massakre. Især et sted var det helt galt- stien var helt slimet af udsplattede skovsnegle og det var nærmest umuligt at komme forbi uden at køre i dem...adr!
Men hvorfor var det så slemt lige akkurat der? Boede der en sneglekoloni der havde forsøgt at krydse stien på én gang, mens et cykelhold var kørt forbi??
Svaret fik jeg, da jeg kørte tilbage. Og Lone, der var virkelig tale om en massakre!
En dame gik rundt og puttede salt på alle de snegle, hun kunne finde på stien uden for hendes domicil. Adr, det var klamt og lidt ondt! kunne nærmest høre sneglene skrige, mens de blev ætset af saltet!
Hvorfor gør man det?? så folk der passerer kan glide i en kæmpe skovsneglegravplads??
Det kan selvfølgelig være at det var dræbersnegle...jeg kan personligt ikke se forskel...men alligevel...

Knus,

Line

Ingen kommentarer:

Send en kommentar