Kære Lone,
Selvom jeg har forsøgt at bearbejde morgenens oplevelse per telefon, kan jeg mærke at det ikke er nok. Så du får den lige per blog.
I morges tog jeg- som sædvanlig- et bad i fællesbadet (selvfølgelig sikrede jeg mig først, at det var frit), da jeg pludselig kunne høre døren gå. Jeg tænkte: det er nok bare en, der skal hente toiletpapir eller som først nu hører at vandet er tændt og går igen. Men nej. Pludselig trådte en ældre mand i karrygul badekåbe ind i det svømmehalslignende fællesbad, sagde som det mest naturlige i verden godmorgen og begyndte at snakke om at han godt kunne have sovet lidt længere(Hvorfor gjorde du så ikke det???, tænkte jeg). Alt imens jeg stod under bruseren og skulle til at vaske hår.
Jeg havde egentlig indtrykket af at folk ventede, hvis de kunne høre at nogen brugte badet- for det er jo ikke sikkert, alle synes det er lige fedt at få besøg, når man er nøgen...Men det havde ham her tilsyneladende ingen skrupler med!!
Og hvad skulle jeg gøre? Følte mig ret handlingslammet og syntes ikke bare, jeg kunne skynde mig at slukke for vandet og tage håndklædet om mig, når jeg nu lige havde tændt for vandet- tror også jeg syntes, det var pinligt at afsløre mit eget ubehag. For tænk nu hvis alle de andre seks, der bruger fællesbadet bare synes, det er det mest naturlige i verden! Jeg tror også, jeg af en eller anden grund var bange for at sætte ham i forlegenhed.. I stedet svarede jeg: godmorgen og skyndte mig at vaske shampooen ud af håret og tage tøj på- uden at se ud som om, jeg skyndte mig.
Jeg fik lige et "ha en god dag" på vejen ud. Og nu sidder jeg så her og forsøger at finde ud af, hvordan jeg skal have det med den oplevelse....og spørger mig selv om, hvorfor manden ikke lige ventede med at tage bad, før der var frit? Det kan godt være, han synes, det er det mest naturlige i verden, men måske har jeg ikke samme forhold til det? (på den anden side kan han jo ikke se, hvem der er i bad før han træder ind i baderummet- og måske har de andre beboere et andet forhold til det end mig??) Måske er han ensom, og det er det eneste tidspunkt på dagen, han har nogen at snakke med? De andre muligheder forsøger jeg at lade være med at tænke på..
Under alle omstændigheder håber jeg ikke, jeg kommer til at dele bad med ham særligt tit. Selvom jeg ikke ser mig selv som særligt blufærdig, er jeg altså ikke helt sikker på, jeg kan vænne mig til at være nøgen foran mine naboer!
KH,
Line
tirsdag den 15. september 2009
tirsdag den 1. september 2009
Øl+Lone = sandheden for enhver pris
Hej Line,
Jeg sad for nogle måneder siden sammen med min nye kollega, det var fredag og vi skulle have en enkelt øl efter arbejde. En enkelt øl udviklede sig og blev til ti. Arbejdspladsen blev ændret til nærliggende bar og fem kollegaer blev til to. Vi sad overfor hinanden og på et eller andet tidspunkt kommer vi ind på hans nylige ansættelse. Jeg havde været syg til ansættelsessamtalen, men jeg havde været med til at vælge hans ansøgning ud. Da de første otte øl har kastet sig ned i halsen på mig, føler jeg pludselig vi er nære venner og tænker "hey, han skal sgu da vide hvad jeg tænkte, da jeg læste hans ansøgning første gang- det vil han synes er sjovt!". Jeg fortæller ham så glad og grinende, at da jeg først læste den, tænkte jeg "gamle gris", det var noget med han havde skrevet, han havde en ung kæreste... Han griner dog ikke, men begynder at gå lidt i forsvar for sin ansøgning, jeg fornemmer i hvert fald, at jeg nok ikke behøver skvatte mere rundt i mine pre-ansættelses tanker om ham og skynder mig videre i teksten, blandt andet når jeg også denne aften at sige til en fyr(midt 40'erne) at hans hår virkelig er grimt med udgroning, og om hvorfor han farver sit hår, når nu man virkelig godt kan se, at det jo ikke er hans egen hårfarve...Det var virkelig succes på succes den aften!
Men hvad med den gang jeg sagde til biiib, om ikke han var ved at blive skaldet, at jeg synes hans bedste ven er kedelig og at han burde få sig sine gamle briller igen...? Eller da jeg fortæller min fætters kæreste at han virkelig er sej og virkelig homo? (det skal man vist ikke træde rundt i..) Eller da jeg fortæller en mand ved pølsevognen at han virkelig ligner min onkel biib?(det skal man så tydeligvis heller ikke vade rundt i...eller jeg grinte nok også liiige en kende for meget, til at han kunne tro på min efterfølgende "jamen, min onkel er altså sej"-kommentar).
Så take a pick, der er nok grunde til hvorfor folk undgår os i byen - tænk bare på alt det jeg fortæller folk, jeg ikke kan huske!! I hvert fald er det gået op for mig, at drikke øl er for mig som at tage et sandhedsserum! (Slår man dette ord op på wikipedia, er der da også en sammenligning med alkohols virkning...måske man skulle holde op med at drikke?)
Jeg sad for nogle måneder siden sammen med min nye kollega, det var fredag og vi skulle have en enkelt øl efter arbejde. En enkelt øl udviklede sig og blev til ti. Arbejdspladsen blev ændret til nærliggende bar og fem kollegaer blev til to. Vi sad overfor hinanden og på et eller andet tidspunkt kommer vi ind på hans nylige ansættelse. Jeg havde været syg til ansættelsessamtalen, men jeg havde været med til at vælge hans ansøgning ud. Da de første otte øl har kastet sig ned i halsen på mig, føler jeg pludselig vi er nære venner og tænker "hey, han skal sgu da vide hvad jeg tænkte, da jeg læste hans ansøgning første gang- det vil han synes er sjovt!". Jeg fortæller ham så glad og grinende, at da jeg først læste den, tænkte jeg "gamle gris", det var noget med han havde skrevet, han havde en ung kæreste... Han griner dog ikke, men begynder at gå lidt i forsvar for sin ansøgning, jeg fornemmer i hvert fald, at jeg nok ikke behøver skvatte mere rundt i mine pre-ansættelses tanker om ham og skynder mig videre i teksten, blandt andet når jeg også denne aften at sige til en fyr(midt 40'erne) at hans hår virkelig er grimt med udgroning, og om hvorfor han farver sit hår, når nu man virkelig godt kan se, at det jo ikke er hans egen hårfarve...Det var virkelig succes på succes den aften!
Men hvad med den gang jeg sagde til biiib, om ikke han var ved at blive skaldet, at jeg synes hans bedste ven er kedelig og at han burde få sig sine gamle briller igen...? Eller da jeg fortæller min fætters kæreste at han virkelig er sej og virkelig homo? (det skal man vist ikke træde rundt i..) Eller da jeg fortæller en mand ved pølsevognen at han virkelig ligner min onkel biib?(det skal man så tydeligvis heller ikke vade rundt i...eller jeg grinte nok også liiige en kende for meget, til at han kunne tro på min efterfølgende "jamen, min onkel er altså sej"-kommentar).
Så take a pick, der er nok grunde til hvorfor folk undgår os i byen - tænk bare på alt det jeg fortæller folk, jeg ikke kan huske!! I hvert fald er det gået op for mig, at drikke øl er for mig som at tage et sandhedsserum! (Slår man dette ord op på wikipedia, er der da også en sammenligning med alkohols virkning...måske man skulle holde op med at drikke?)
Abonner på:
Opslag (Atom)
