Nu kommer den, anekdoten om "biiib's" pung... Jeg ved du har ventet i spænding!
Så længe jeg kan huske tilbage, har min ene kære bror altid haft en pung i baglommen af sine bukser - og ja, meget lig "Biiib", burde hans lomme sys ud, fordi pungen ikke var flad, nærmere rund. Jeg kan specielt huske at når han tog pungen ud af lommen, var lommen stadig formet som en pung... Hvad har man som dreng i sin pung siden den bliver så tyk? Kvitteringer eller hvad? Kondomer?? What? I don't get it! Fortalte "Biiib" os det? Jeg kan i hvert fald undres.
Jeg kan selvfølgelig altid spørge ham broderen min... Er ikke sikker på "Biiib" stiller sin pung-ekspertise til rådighed for os anytime soon...
Men som så ofte før (og i virkelig upassende sammenhænge), kommer jeg til at tænke på en 1.juledag, hvor jeg i min brandert går hen til "Herman", mumler noget uforståeligt, slår et kæmpe grin op og tager ham i skridtet! Associationen kommer på baggrund af vores tidligere snak om hvorvidt man siger pung eller tegnebog. (Og ja, flere associationer dukker op, klunkesuppe udtrykket blandt andet... )Men stakkels "Herman", han forstod ikke, at jeg bare prøvede at fortælle en anekdote til ham, om dengang jeg under musical forsøgte at gejle ham op lige inden han skulle på scenen i røde trusser. At jeg nu, ligesom dengang, godt kan opføre mig en smule upassende, når jeg er meget fuld...At jeg jo bare synes han er sjov, at han jo i virkeligheden er grundlæggeren til dit og mit venskab.... Eller fortalte vi ham det sidst vi mødte ham???
Og må hellere stoppe her, det vælter simpelthen op med associationer, når jeg tænker på ham...:)
Kh Lone
tirsdag den 20. oktober 2009
I weekenden var jeg ikke Buddy Holly-fuld...
Kære Lone,
I weekenden var jeg til folkeskole-reunion, og da Guldkronen lukkede klokken 1 og Holms åbentbart er blevet helt dødt, gik turen til Buddy Holly. Jeg havde egentlig håbet, at jeg her ville blive inspireret til et anekdote-indlæg, da jeg godt nok synes, du er lidt på forkant for tiden...
Men jeg var tydeligvis ikke lige så fuld som forrige gang, jeg var på det fantastiske provinsdiskotek, hvor den eneste fordel er, at man kan te sig så tosset som man vil, fordi der ikke er nogen, man vil gøre indtryk på..For der skal alligevel en del indenbords for at gå amok til Medina og techno-versioner af 80'er-klassikere...
Det havde jeg til gengæld fået forrige gang efter at have været til udklædningsfest med fri bar. Jeg var klædt ud som en puddel- med sort næse, sort tøj og hvidt vat om ankler og håndled...
Det sorte tøj var blevet ret vattet i løbet af aftenen, og på vej ned til Buddy Holly glemte jeg halen af avispapir og vat, der faldt af i bilsædet...
Så den tog jeg i stedet i hånden og viftede med som en anden tamburmajor. Det må ha været et kønt syn mellem alle de festklædte teenagere!
Min veninde Marias lillebror Morten var også med, og på et tidspunkt stod han og talte med en ...og så syntes jeg lige, jeg skulle prøve at se, hvordan han så ud med halen på. Så jeg førte halen om til enden af ham og begyndte at vifte frem og tilbage med den efter opfordring fra Maria: " Kan han logre, Line? Kan han logre??". Det fik ham til at vende sig om og kigge på mig-og det var der, det gik op for mig, at det ikke var Morten, men en anden fyr i grøn t-shirt...
"Jeg skulle bare lige se, hvordan du så ud med hale", var min kommentar...
Se, jeg havde håbet på en lignende episode i weekenden, så du ikke behøvede nøjes med en gammel anekdote..men de hænger åbentbart ikke på træerne (tror nu mest det skyldtes, at der ikke denne gang var fri bar, men Guldkronen-priser...Så jeg var ikke Buddy Holly-fuld..)
Knus,
Line
PS. I nat drømte jeg at jeg sejlede i et sejlskib sammen med nogen fra folkeskolen på de Caraibiske øer..og pludselig begyndte der at falde bomber..som om, det var under 2. verdenskrig! Har du et bud på hvad det betyder??
I weekenden var jeg til folkeskole-reunion, og da Guldkronen lukkede klokken 1 og Holms åbentbart er blevet helt dødt, gik turen til Buddy Holly. Jeg havde egentlig håbet, at jeg her ville blive inspireret til et anekdote-indlæg, da jeg godt nok synes, du er lidt på forkant for tiden...
Men jeg var tydeligvis ikke lige så fuld som forrige gang, jeg var på det fantastiske provinsdiskotek, hvor den eneste fordel er, at man kan te sig så tosset som man vil, fordi der ikke er nogen, man vil gøre indtryk på..For der skal alligevel en del indenbords for at gå amok til Medina og techno-versioner af 80'er-klassikere...
Det havde jeg til gengæld fået forrige gang efter at have været til udklædningsfest med fri bar. Jeg var klædt ud som en puddel- med sort næse, sort tøj og hvidt vat om ankler og håndled...
Det sorte tøj var blevet ret vattet i løbet af aftenen, og på vej ned til Buddy Holly glemte jeg halen af avispapir og vat, der faldt af i bilsædet...
Så den tog jeg i stedet i hånden og viftede med som en anden tamburmajor. Det må ha været et kønt syn mellem alle de festklædte teenagere!
Min veninde Marias lillebror Morten var også med, og på et tidspunkt stod han og talte med en ...og så syntes jeg lige, jeg skulle prøve at se, hvordan han så ud med halen på. Så jeg førte halen om til enden af ham og begyndte at vifte frem og tilbage med den efter opfordring fra Maria: " Kan han logre, Line? Kan han logre??". Det fik ham til at vende sig om og kigge på mig-og det var der, det gik op for mig, at det ikke var Morten, men en anden fyr i grøn t-shirt...
"Jeg skulle bare lige se, hvordan du så ud med hale", var min kommentar...
Se, jeg havde håbet på en lignende episode i weekenden, så du ikke behøvede nøjes med en gammel anekdote..men de hænger åbentbart ikke på træerne (tror nu mest det skyldtes, at der ikke denne gang var fri bar, men Guldkronen-priser...Så jeg var ikke Buddy Holly-fuld..)
Knus,
Line
PS. I nat drømte jeg at jeg sejlede i et sejlskib sammen med nogen fra folkeskolen på de Caraibiske øer..og pludselig begyndte der at falde bomber..som om, det var under 2. verdenskrig! Har du et bud på hvad det betyder??
fredag den 16. oktober 2009
Pinlig affære...
Kære Line,
Du kender mig så godt - også i de situationer hvor jeg går i panik plaprer og ikke kan stoppe igen...
Ja, jeg har her til aften oplevet endnu en episode i: "sådan-opfører-man-sig-mest-akavet-og-pinlig"-føljetonen. Jeg sidder efter arbejde på Tempelbar med min ene kollega, vi skal bare have en enkelt øl. Ind ad døren træder en person fra min parallelklasse i folkeskolen. Jeg lader som ingenting, for ja, ved ikke hvad jeg skal tale med ham om-vi var ikke venner dengang og er det da bestemt ikke nu. Ikke at vi desideret ikke har kunnet lide hinanden, men bare mere sådan: "ja, vi er forskellige!". Men han synes så til gengæld vi skal småsludre, han kommer i hvert fald hen, prikker mig på skulderen og siger: "du er da Lone, er du ikke?". Og jo, det er jeg jo. Jeg gransker min hjerne for at finde noget vi kan tale om. Jeg ender med at spørge hvorfor han ikke var til den reunion fest vi holdt for halvanden måned siden, hvortil han svarer"Jamen, det var jeg da!". For helvedte da også! Jeg kunne seriøst ikke huske han havde været der, men siger så"Hvorfor snakkede jeg så ikke med dig?"... Og ja, det kan man så spørge sig selv om. Hvorfor snakkede jeg ikke med ham, var det fordi, som jeg sagde til ham, at jeg er autistisk og ikke forlod min plads ret meget den aften? Eller er det fordi vi er forskellige og egentlig er ret ligeglade med hinanden? Nok lidt af begge dele, men for helvede hvor er jeg pinlig nogle gange! Jeg ender så med, bare for helt at skvatte rundt i bananskrællen, at smutte uden at sige farvel, mens han er på toilet. Han undskyldte sig ret hurtigt for at gå på toilettet-og væk var jeg så, da han kom tilbage... Nogle gange ville jeg ønske, jeg bare kunne tage tingene som de er, lade være med at forsøge at redde situationen(det lykkes alligevel så sjældent) og bare go with the flow maaan...
Men ja..havde lige brug for at dele det med nogen.
Kh Lone
Du kender mig så godt - også i de situationer hvor jeg går i panik plaprer og ikke kan stoppe igen...
Ja, jeg har her til aften oplevet endnu en episode i: "sådan-opfører-man-sig-mest-akavet-og-pinlig"-føljetonen. Jeg sidder efter arbejde på Tempelbar med min ene kollega, vi skal bare have en enkelt øl. Ind ad døren træder en person fra min parallelklasse i folkeskolen. Jeg lader som ingenting, for ja, ved ikke hvad jeg skal tale med ham om-vi var ikke venner dengang og er det da bestemt ikke nu. Ikke at vi desideret ikke har kunnet lide hinanden, men bare mere sådan: "ja, vi er forskellige!". Men han synes så til gengæld vi skal småsludre, han kommer i hvert fald hen, prikker mig på skulderen og siger: "du er da Lone, er du ikke?". Og jo, det er jeg jo. Jeg gransker min hjerne for at finde noget vi kan tale om. Jeg ender med at spørge hvorfor han ikke var til den reunion fest vi holdt for halvanden måned siden, hvortil han svarer"Jamen, det var jeg da!". For helvedte da også! Jeg kunne seriøst ikke huske han havde været der, men siger så"Hvorfor snakkede jeg så ikke med dig?"... Og ja, det kan man så spørge sig selv om. Hvorfor snakkede jeg ikke med ham, var det fordi, som jeg sagde til ham, at jeg er autistisk og ikke forlod min plads ret meget den aften? Eller er det fordi vi er forskellige og egentlig er ret ligeglade med hinanden? Nok lidt af begge dele, men for helvede hvor er jeg pinlig nogle gange! Jeg ender så med, bare for helt at skvatte rundt i bananskrællen, at smutte uden at sige farvel, mens han er på toilet. Han undskyldte sig ret hurtigt for at gå på toilettet-og væk var jeg så, da han kom tilbage... Nogle gange ville jeg ønske, jeg bare kunne tage tingene som de er, lade være med at forsøge at redde situationen(det lykkes alligevel så sjældent) og bare go with the flow maaan...
Men ja..havde lige brug for at dele det med nogen.
Kh Lone
onsdag den 7. oktober 2009
Københavnske busser...
Kære Line,
For anden gang idag, har jeg oplevet, at en fremmed ældre mand sætter sig ved siden af mig i bussen og spreder benene, så hans ene ben gnider sig op af mit-og dette selvom jeg rykker mine ben så langt ind mod inderkanten, at det ikke er muligt, med mindre manden har HELT spredte ben!! For helvede altså! Og ja, jeg er måske lidt berøringsangst, men synes det er vildt grænseoverskridende og provokerende, at manden bliver ved, selvom jeg rykker mig og flytter benene så langt væk som overhovedet muligt. Synes faktisk ikke jeg er så svær at aflæse.... Og det er ikke engang så deres ben bare rører ved mine, nej, de gnider dem rytmisk op af benet på mig! Ad! Idag fattede manden dog beskeden rimelig hurtigt og flyttede sig væk fra sædet, nærmest med det samme, da jeg arrigt og hastigt fjernede mine ben - men sidst jeg oplevede det, rykkede manden sit ben med- og jeg blev nødt til at fortælle ham meget hårdt, at han skulle holde op! Arrrg... what to do man?
Det minder mig om når jeg møder ældre damer(og ja dette foregår også ofte i busser...)der bare ævler og ævler som om man er deres barnebarn. Ikke at det er grænseoverskridende på samme måde, men det er bare ikke altid man har lyst eller overskud til at tale med gamle damer om deres ungdom, deres problemer med at finde vej eller om hvorvidt persillesovsen i "klubben" er bedre end andre steder.... Som min lækre lærer engang sagde, da jeg fulgtes fra skolen, med ham, én fra min klasse og så en gammel dame jeg havde fået på slæb: "Hun var jo ikke bare gammel, hun var jo gået i stykker?!" Og ja, jeg synes det var et sjovt udtryk... Og ja, han var nu også lækker ham der - og muligvis også derfor jeg grinede lidt ekstra af den sætning...
Men min konklusion må være: lad 5a busserne være - med mindre du er fuld af overskud, har lyst til at få grænseoverskridende fremmed mænd på krogen eller bare gerne vil have influenza...ja jeg ved godt hvad jeg foretrækker!
Kh Lone(der har fået sig en ny hobby...bloggen! :))
For anden gang idag, har jeg oplevet, at en fremmed ældre mand sætter sig ved siden af mig i bussen og spreder benene, så hans ene ben gnider sig op af mit-og dette selvom jeg rykker mine ben så langt ind mod inderkanten, at det ikke er muligt, med mindre manden har HELT spredte ben!! For helvede altså! Og ja, jeg er måske lidt berøringsangst, men synes det er vildt grænseoverskridende og provokerende, at manden bliver ved, selvom jeg rykker mig og flytter benene så langt væk som overhovedet muligt. Synes faktisk ikke jeg er så svær at aflæse.... Og det er ikke engang så deres ben bare rører ved mine, nej, de gnider dem rytmisk op af benet på mig! Ad! Idag fattede manden dog beskeden rimelig hurtigt og flyttede sig væk fra sædet, nærmest med det samme, da jeg arrigt og hastigt fjernede mine ben - men sidst jeg oplevede det, rykkede manden sit ben med- og jeg blev nødt til at fortælle ham meget hårdt, at han skulle holde op! Arrrg... what to do man?
Det minder mig om når jeg møder ældre damer(og ja dette foregår også ofte i busser...)der bare ævler og ævler som om man er deres barnebarn. Ikke at det er grænseoverskridende på samme måde, men det er bare ikke altid man har lyst eller overskud til at tale med gamle damer om deres ungdom, deres problemer med at finde vej eller om hvorvidt persillesovsen i "klubben" er bedre end andre steder.... Som min lækre lærer engang sagde, da jeg fulgtes fra skolen, med ham, én fra min klasse og så en gammel dame jeg havde fået på slæb: "Hun var jo ikke bare gammel, hun var jo gået i stykker?!" Og ja, jeg synes det var et sjovt udtryk... Og ja, han var nu også lækker ham der - og muligvis også derfor jeg grinede lidt ekstra af den sætning...
Men min konklusion må være: lad 5a busserne være - med mindre du er fuld af overskud, har lyst til at få grænseoverskridende fremmed mænd på krogen eller bare gerne vil have influenza...ja jeg ved godt hvad jeg foretrækker!
Kh Lone(der har fået sig en ny hobby...bloggen! :))
mandag den 5. oktober 2009
Anekdoten er løs...
Hej Mussi,
Jeg sad her til aften sammen med Moster Crazy og hendes veninde. Hendes veninde skulle begynde til håndbold sammen med MC. Vi sad så og delte anekdoter omkring håndbold og minder herfra(mest mine). Nu spillede jeg jo håndbold i mange år i mine meget unge dage - og var ikke god til det. men da jeg først havde fortalt én anekdote om de, pinlige i mere end én forstand, håndbolddage, kunne jeg nærmest ikke stoppe igen. Jeg sidder her med håbet om at MC's veninde bare griner dels af de anekdoter jeg fortalte, men også af den plapren det medførte. Kan ikke lade være med at tænke på dig og din date. Og det minder mig om hvorfor vi startede denne her blog - vi skulle skåne andre mennesker for anekdoterne. Men det er altså meget svært synes jeg...nu har jeg selvfølgelig heller ikke været den mest aktive af os to...men mener da også, at du har sagt at anekdoterne ikke er aftaget. Godt jeg ikke dater - så vil anekdotemonstret nok også komme op i mig....og kan sgu blive helt bange for det :)
Det var bare lige en lille kort opdatering fra mig...
Kh Lone
Jeg sad her til aften sammen med Moster Crazy og hendes veninde. Hendes veninde skulle begynde til håndbold sammen med MC. Vi sad så og delte anekdoter omkring håndbold og minder herfra(mest mine). Nu spillede jeg jo håndbold i mange år i mine meget unge dage - og var ikke god til det. men da jeg først havde fortalt én anekdote om de, pinlige i mere end én forstand, håndbolddage, kunne jeg nærmest ikke stoppe igen. Jeg sidder her med håbet om at MC's veninde bare griner dels af de anekdoter jeg fortalte, men også af den plapren det medførte. Kan ikke lade være med at tænke på dig og din date. Og det minder mig om hvorfor vi startede denne her blog - vi skulle skåne andre mennesker for anekdoterne. Men det er altså meget svært synes jeg...nu har jeg selvfølgelig heller ikke været den mest aktive af os to...men mener da også, at du har sagt at anekdoterne ikke er aftaget. Godt jeg ikke dater - så vil anekdotemonstret nok også komme op i mig....og kan sgu blive helt bange for det :)
Det var bare lige en lille kort opdatering fra mig...
Kh Lone
Abonner på:
Opslag (Atom)
