tirsdag den 15. juni 2010

Hvem sagde farmor?

Kære Lone,

På det sidste synes jeg at opdyrke flere og flere gammel dame-træk. Pt har jeg lige reddet min i forvejen skræntende computer fra at falde på gulvet, da jeg for gud ved hvilken gang faldt i søvn i min lænestol (denne gang med computeren i stedet for en bog i hånden) - hvilket resulterede i et lille, elegant spjæt.
I går købte jeg endnu en gajol-forsyning, strikkede hælen på det par strømper, jeg er i gang med. Og lørdag varmede jeg tarteletter med høns i asparges til Kenneth og gav ham et papirslommetørklæde, da han spiste burger.
Hvem sagde farmor?
Jeg ved ikke, om dette er en egentlig anekdote, men det er i hvert fald unødvendig viden, jeg har sparet sammen og som er er tæt på at blive lækket til andre (a la da jeg begyndte at genfortælle en tegnefilm til én, der ikke havde set den for at forklare, hvorfor jeg imiterede en gammel dame fra den tegnefilm, hun så aldrig havde set..). Faktisk var jeg lige ved at skrive det i min facebook-opdatering. Nu håber jeg, dette indlæg kan hindre for megen læk.

Knus,

Line

2 kommentarer:

  1. Hej Line,

    Ved det er 11 dage siden du skrev indlægget, men her kommer der lige en lille kommentar..:)

    Du er jo indbegrebet af farmor lille skat! ;P
    Men det med din lænestol, faktisk kan jeg godt forstå du så tit falder i søvn i den, den er jo bare ret så god at sidde i!! Gajoler og hvad dertil hører af sysler(det hedder det på Farmor-sprog)kan ikke forklares bedre end med farmor-udtrykket.

    Jeg synes bare det er ret hyggeligt:)

    Kh Lone

    SvarSlet
  2. Gad vide hvordan jeg bliver,hvis jeg nogensinde BLIVER farmor. Det tør jeg slet ikke tænke på...

    SvarSlet