Kære Lone,
Da vi i sin tid oprettede denne blog, var den - jeg citerer- " et forsøg på at få afløb for trangen til at fortælle anekdoter og dermed skåne venner og bekendte for historier, der muligvis aldrig skulle have været fortalt."
Imidlertid synes jeg, jeg er gået over til at tænke lidt for meget over anekdoterne, inden jeg sender dem ud i cyberspace, så de rent faktisk ender med at blive historier med en pointe, der til tider endda er sjove!
Og det, vi er bedst til, er jo at fortælle historier, der aldrig skulle have været fortalt- fordi de ingen pointe har. Derfor vil jeg nu gå tilbage til rødderne og parkere en anekdote, jeg desværre ikke formåede at skåne gæsterne til en polterabend i lørdags for:
Forleden var jeg til informationsmøde hos jobvision, et firma, der skal hjælpe mig med at finde et job, og som kommunen har "solgt" mig til, fordi jeg har været ledig i næsten 13 uger.
Jeg havde bange anelser, da jeg trådte ind i et noget ramponeret industrilokale i NV, men kaffeduften, da jeg nåede 3. sal, beroligede mig lidt. At drikke kaffe er trods alt seriøst og voksent.
Jeg skulle til møde med en masse andre LVU'er (folk under 30, der har en længerevarende uddannelse, men intet job), og det første, vi blev præsenteret for i det timelange møde var at der var gratis kaffe og the, hvor hhv. kaffe- og sodavandsautomaterne var placeret og hvor køleskabet, som vi kunne opbevare vores madpakker i- var.
Jeg har tænkt længe over, hvorfor jeg bliver ved med at fortælle denne anekdote- for den har ikke umiddelbart nogen pointe- udover at kaffe lige pludselig ikke virkede seriøst på mig mere- og at jeg med denne introduktion ikke blev overbevist om, at denne mand kan hjælpe mig frem i verden- rent karrieremæssigt.
Men den følgende anekdote er endnu mere pointe-løs: Da vi sad i lokalet, begyndte det pludselig at sne i store fnug- det fik manden til at stoppe sin talestrøm og sige: "nu sner det sørme. Det var sært."
Sidstnævnte anekdote brugte jeg til at underholde kvinder, jeg ikke kendte, til sidste lørdags polterabend. Hvilket godt nok virkede- de kunne joke med at "folk bare kunne lytte til en af Lines anekdoter, hvis de trængte til en god historie" (selvfølgelig sagt med et ironisk og venligt glimt i øjet). Så nu kender alle Annas veninder mig som "hende der fortæller underlige, pointe-løse anekdoter".
Forhåbentlig hjælper dette indlæg mig til at - jeg citerer - "få afløb for trangen til at fortælle anekdoter". I hvert fald de anekdoter, jeg er bedst til- nemlig dem uden pointe, så jeg slipper for at "underholde andre" med dem - udover dig og de sikkert meget, meget få, der læser denne blog.
Kærlig Hilsen,
Line
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Åh ha ja....de pointeløse anekdoter, det er også dem jeg er kendt på. Eller i hvert fald associations-anekdoterne-der ikke har anden pointe, end at de kommer frem når andre nævner noget jeg kan associere ud fra, eller vi kommer forbi steder/ting jeg kan fortælle noget om. Det er godt at vende tilbage til rødderne....jeg skal også forsøge at lade være med at fortænke anekdoterne, pille dem ud, hvor pointen og humoren er klar og kun poste dem der får det til at drysse med støv ud af munden...:)(er måske en anelse træt mens jeg skriver det her, håber meningen går igennem...)
SvarSletJeg synes nu den med sneen var meget sjov...men det er mere fordi jeg kan se manden for mig - ikke som en radisse/gulerod/pibe eller andet som du har prøvet at indføre i mit liv, men måske bare situationen...
Line, back to the basics man...I totally dig it!
Synes, det er fedt, du rent faktisk synes den med sneen er sjov. Det var helt sikkert også sjovt i situationen- desværre måtte jeg holde min latter tilbage, da der tydeligvis ikke var andre, der kunne se det morsomme i situationen. Men som du siger- det var en af de anekdoter, der kom frem, fordi der var nogen, der nævnte det gode vejr- association til at Maria havde fortalt, hun havde sandaler på, da det sneede den anden dag- og så association til manden med sneen- der for øvrigt hverken lignede en pibe, rosin eller andre nydelsesmidler.
SvarSletMen cool, du kan lide min idé - det er jo trods alt de tørre anekdoter/de anekdoter, som kun vi to kan se det sjove i, vi er berømt og berygtet for..