Temper, temper unge dame!

Hej Line,

Jeg synes det er længe siden vi har skrevet herinde. Nu kommer der en ny anekdote frisk i erindringen....og typisk mig!

For nylig opsagde jeg mit telefonabonnement, fordi jeg i slut december opdagede, at der var et nummer jeg ikke umiddelbart kendte, der optrådte lidt for ofte på min regning. Jeg undersøgte dengang nummeret og en funktion i min telefon gør, at man kan taste nummeret ind og så finder min telefon personen i min telefonbog, hvis jeg har nummeret i forvejen. Jeg fandt ud af at nummeret tilhørte en gammel veninde, jeg ikke taler med særlig ofte, ej hellere sms'er til. Men i en periode på nærmest 3 måneder holdt jeg så øje med nummeret på min regning hver månede, og det viser sig, at jeg ringer mindst 8 gange om måneden til vedkommende og sms'er i hvert fald 10 gange. Jeg bliver ret så sur og en dag, får jeg nok og skifter telefonselskab. Kan ikke lade være med at tænke på hvor mange numre, der så er på min regning, jeg reelt ikke ringer til.
Jeg får en mail fra det nye selskab, der siger, at jeg kan forvente at åbne for mit nye abonnement d.4.marts. Mit gamle abonnement vælger så at lukke for min telefon 12 dage før denne dato og her bliver jeg godt nok vred! Jeg skriver en klagemail til selskabet, hvori jeg spår tvivl om hvorvidt man kan stole på deres regninger og hvori jeg skriver at jeg synes det er for dårligt at de lukker min telefon før tid, og at jeg er MEGET utilfreds!
Alt sammen meget selvretfærdigt i hvert fald.
Det skal så også fortælles, at jeg har fortalt gud og hver mand, hvor latterligt et selskab jeg synes det er og forargelsen er stor hos de fleste!
Da jeg så samme dag jeg har sendt klagemailen, dels får åbnet min telefon og dels får en mail, hvori personen bag mailen antyder at det nummer jeg må tale om er mit mobilsvar nummer, bliver jeg selvfølgelig lidt glad, men samtidig synes jeg også det er latterligt, at de kan tro jeg ikke kender mit eget mobilsvar nummer og påbegynder derfor et svar. Jeg går ind på min telefonregning og finder nummeret, for at præcisere overfor vedkommende hvilket nummer det drejer sig om. Og her, lige præcis HER, går hele min vrede op i en lyserød sky, der breder sig i hele mit ansigt...Jeg har tilsyneladende for knap 3 måneder siden, set forkert!! Nummeret der er tale om, er min kære fætters. Jeg er dels i chok over jeg har set forkert, dels i chok over at det ikke er MERE jeg ringer til ham!
Denne lille historie kan herfor bruges som grund til, at jeg sjældent reagerer når jeg er meget vred. Jeg har virkelig en tendens til at have misforstået noget, set forkert eller i hvert fald overreageret! Hvor pinligt altså!
Jeg har efterfølgende valgt at slette mailen fra dem og aldrig mere tænke på det...nu fortæller jeg dig det, men da min chef igår spurgte til min telefon veg jeg udenom og skyndte mig at tale om noget andet. Det mindste jeg kunne gøre var sgu da at indrømme overfor mine kollegaer og ALLE andre jeg har fortalt historien til, at det er mig der har taget fejl. Men jeg har endnu ikke lige kunnet tage mig sammen... Line, skal man være ærlig for enhver pris? Tror du ikke teleselskabet er ligeglad? Arrrggg....

Kh Lone