Kære Lone,
Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har altid haft en fetich for miniserier. Dem, de altid sender på DR1 i sommerferien. Jeg har set alle dem, jeg kunne komme til: den om Napoleon og den med den skrækkelige plimresang "Only Love" som meget insisterende tema, der blev hængende på hjernen flere dage efter.
Denne sommer er startet ud med Coco Chanel. Det er derfor, jeg sidder her nu. Jeg burde sove for længst- skal op om seks timer. Men hellere være smadret på arbejde end gå glip af en miniserie!
Og Coco Chanel- hvilken serie. Tre timer om en fandenivoldsk selvstændig kvinde i 40'erne der havde et sørgeligt og stormfuldt kærlighedsliv. Man skulle ikke tro, serien var lavet over en, der virkelig har levet- det var den næsten for forudsigelig til! Hun fandt sit livs kærlighed "Boy" som hun alligevel ikke kunne få, fordi han lovede sin far at gifte sig med en anden. Men så fortrød han. Og tænk- lige den aften, han ville tage tilbage til hende, kørte han galt og døde! Og i samme øjeblik slukkedes et stearinlys hos den kære Coco- tænk engang!
Alligevel sad jeg og flæbede. Men måske i virkeligheden ikke så meget over at Boy døde. Nærmere over den "stormfulde kærlighed". Hun havde fundet sit livs kærlighed og hendes følelser var gengældt. Findes "Boy" overhovedet i virkeligheden? Og hvor er min "Boy"?
Hold kæft hvor er jeg pladdersentimental. De er det, de gør ved mig, de miniserier.
Nu går jeg i seng! oooooonly loooove....
Knus,
Line
PS. I dag var jeg på nippet til at tude over et indslag om Michael Jackson..Hvad skal det ikke ende med? Suk
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej Line,
SvarSletjeg er jo blevet en smule negativ anlagt hvad angår "livs kærligheden". Jeg tror sgu ikke den findes... Og hvem fanden gider at have en "Boy"? Følg mit råd, led ikke efter "Boy" - du skal sgu have en, der gør hvad han selv vil, ikke lever efter andres regler og som forstår at kærlighed er en fantastisk ting, man ikke skal lade være i andres hænder eller forspilde! Måske jeg ikke tror på "evig kærlighed", men jeg tror på en stærk kærlighed, der varer x-antal år - en respekt der er større end alt andet og på at du nok skal finde en der er lige perfekt til dig.
Jeg så også engang miniserier, men det er længe siden jeg er blevet grebet af en. Derimod har jeg haft perioder hvor jeg så "lille doktor på prærien", og selvom jeg syntes det var en dårlig serie, så jeg afsnittet færdigt...det er vist ligeså fjollet som miniserier:)
Kh
Kender det godt. Jeg bider på alt hvad der hedder serier for tiden. Forleden så jeg "Det lille hus på prærien". Oh my- kan ikke forstå, hvorfor jeg engang fulgte med i det. Fik især kvalme af Lauras meget uforudsigelige sårede udtryk og hendes efterfølgende "løben væk". Den er sikker hver gang!
SvarSletJeg er også blevet hooked på den Medium-serie. En dame der kan snakke med ånder og se ud i fremtiden- lige noget for mig :) Og så kom jeg også til at se en serie på tv2 der handler om en mand, der kan se på folk, om de lyver. Det stopper aldrig!
Helt slemt blir det når jeg flytter til København- tæt på Allans uudtømmelige dvd-serie-lager!!
Hehe, ja Allan har de gode serier:)
SvarSletJeg har faktisk, truth to be told, lånt første sæson af Medium... Jeg har set den af og til i fjernsynet og synes den var ret god. Det stoppede så, da jeg så første sæson, hvor de nærmest hylder dødsstraf og fryder sig over når nogen blive idømt det. Der må jeg indrømme min glæde ved den serie forsvandt... men tænk der skal så meget til! Og ja, Lille hus på prærien..sikke også en gang pladder..:) Men mon ikke vi finder ud af at sidde sammen og se alle de serier vi kan komme afsted med når vi nu kommer tæt hinanden?? :)
I know, honey. vi så de første tre afsnit sammen:) Forskellen på os to er så at jeg er blevet ved trods dødsstrafsafsnittet....
SvarSlet